Snerydning i andelsboligforeninger
Her kan du læse mere om reglerne for korrekt vintervedligeholdelse i andelsboligforeninger.
I andelsboligforeninger er det foreningen som har forpligtelsen, da de anses som grundejer. Det indebærer, at foreningen både er ansvarlig for snerydning af indkørelser, trapper, fortove, stier med offentlig adgang samt fjernelse af sne og istapper på tagene.
Snerydning:
Foreningen kan vælge at ansætte et firma til rydning af sneen eller organisere en turnusordning blandt andelshaverne, som fungerer frivilligt. Organisering af turnusordning kan ske på generalforsmalingen.
Hvad skal ryddes:
- Fortove og stier: med offentlig adgang skal ryddes, og det gælder også ti meter ud fra ejendommens skel, medmindre der er særlige forhold.
- Indkørsler og trapper: Snerydning af indkørsler, trapper og andre fælles færdselsarealer på foreningens grund er også foreningens ansvar.
- Privat fællesvej: Hvis andelsforeningens ejendom grænser op til en privat fællesvej, er det også foreningen der står for snerydning, da det ikke er kommunens ansvar.
- Andre færdselsarealer: Der skal rydde sne og udføres glatførebekæmpelse på alle andre arealer, hvor der færdes mennesker på foreningens grund.
Hvornår skal der ryddes sne:
- Hverdage: Der skal rydde sne og udføres glatførebekæmpelse mellem kl. 07:00 og 22:00.
- Søndage og helligdage: Der skal rydde sne og udføres glatførebekæmpelse mellem kl. 08:00 og 22:00.
Hvad hvis du ikke rydder sne?
- Bøde: foreningen kan få en bøde, hvis reglerne for snerydning ikke overholdes.
- Kommunen kan rydde: Kommunen kan rydde sneen og sende regningen til foreningen.
- Erstatningsansvar: Hvis nogen kommer til skade på din foreningens arealer på grund af manglende snerydning, kan du blive erstatningsansvarlig.
Vigtige punkter for bestyrelsen:
- Sørg for dækning: Tjek med forsikringsselskabet, at der er dækning for faldskader som følge af sne og is.
- Tidsfrister: Vær opmærksom på tidsfrister for snerydning, som kan variere fra kommune til kommune, men generelt skal sneen fjernes hurtigst muligt efter den er faldet.
- Sikkerhed: Prioriter sikkerheden ved at rydde sne og salte eller gruse på de glatte områder.
- Kommunikation: Informer beboerne om snerydningsplanen og eventuelle ændringer.
