Snerydning ved udlejningsejendom
Her kan du læse mere om reglerne for korrekt vintervedligeholdelse hvis du bor i en lejebolig
Som udgangspunkt er det udlejers ansvar at rydde sne og bekæmpe glatføre på ejendommen, herunder fortovet ud for lejeboligen. Dette er reguleret af lejeloven og sikrer, at færdsel på ejendommen er sikker for alle. Lejekontrakten kan dog indeholde bestemmelser om, at lejer overtager denne pligt, hvilket ofte er mod en lavere husleje.
Ansvarsfordeling:
- Udlejer: Har som udgangspunkt ansvaret for snerydning og glatførebekæmpelse, medmindre andet er aftalt i lejekontrakten.
- Lejer: Kan påtage sig ansvaret for snerydning gennem lejekontrakten, ofte mod en lavere husleje.
Hvad skal ryddes:
- Fortove og stier: med offentlig adgang skal ryddes, og det gælder også ti meter ud fra ejendommens skel, medmindre der er særlige forhold.
- Indkørsler og trapper: Der skal ryddes sne og udføres glatførebekæmpelse i indkkørsler og på trapper
- Privat fællesvej: Hvis grunden som ejendommen ligger på grænser op til en privat fællesvej, skal sneen ryddes ud til midten af vejen.
- Andre færdselsarealer: Der skal rydde sne og udføres glatførebekæmpelse på alle andre arealer, hvor der færdes mennesker på grunden.
Hvornår skal der ryddes sne:
- Hverdage: Der skal rydde sne og udføres glatførebekæmpelse mellem kl. 07:00 og 22:00.
- Søndage og helligdage: Der skal rydde sne og udføres glatførebekæmpelse mellem kl. 08:00 og 22:00.
